Hvem er vi?

Margrethe Sogns børnehus er en privat institution som ligger i Valby, tæt på vigerslevsparkens grønne områder. Vi er en lille institution med et stort hjerte, og vi har en god normering med relationsnære og trygge voksne.

Børns trivsel og udvikling er afhængig af, at samspillet med det pædagogiske personale giver dem alsidige udfordringer, ro og tryghed. ´Vi anser derfor relationsarbejde som en af vores vigtigste opgaver i den pædagogiske praksis.  I Børnehuset møder børnene anerkendende, voksne der har øjne for det enkelte barns trivsel og udvikling. 

 

Personale

Vi er i alt 38 børn med 10 faste medarbejder, som består af både pædagoger, og medhjælpere. Ligeledes har vi vores faste vikar team som vi bruger ved ferie/sygdom. 

Huset består af én stue i vuggestuen og 2 stuer i børnehaven.

Vuggestuen:

På Solstuen har vi 13 børn, med 4 faste voksne.

Børnehaven:

På Månestuen har vi  13 børn, med 2 faste voksne.

På Stjernestuen  har vi 13 børn, med 2 fast voksne. 

Udover dette har vi en flyver i børnehaven, der er tilknyttet begge stuer.

Køkken:

I køkkenet har vi Pernille der er uddannet gastronomisk assistent , der laver frokost og eftermiddagsmad til børnene.

Kontoret:

Leder: Janni Christensen

Opgørelse af minimumnormering for 2025:

2,34 børn pr voksen i vug

4,67 børn pr voksen i børnehaven

Hverdagen i Børnehuset

Vi har åbent kl. 7-17 mandag -tordag. Fredag 7-16.

Alle morgen børn der møder før kl. 8 samles i børnehaven, ved 8 – 8:30 deler vi os ud i vores grupper og starter dagens aktiviter. Vi laver både planlagte aktiviter og spontane aktiviter. Det kan være alt fra, rytmik i kirken, tage på legepladsen i i vores nærområde, besøge vores lokale bibliotek, eller spontane lege i Vigerslevvej parken. 

Kl. 11 spiser vi frokost på stuerne, hvor børnene er delt op i mindre spisegrupper. 

De børn der har behov for at sove, sover i tidsrummet 12-14. 

Kl.12-14.30 har vi aktiviteter/fri leg på stuerne eller på legepladsen.

Kl.14.30 spiser vi eftermiddagsmad på stuerne.

Kl. 15-17 har vi aktiviteter/fri leg på stuerne eller på legepladsen.

Børnehusets traditioner

Bondegårdstur- Vi har en årlig bondegårds tur til Grønnehavegård i Frederiksværk, hvor børnene får mulighed til at klappe grise, køer, kaniner og katte, ride på hente og køre en tur i bondemandens traktor.

Plantedag- Hvert forår inviterer vi bedsteforældre eller andre “bedste-voksne” til plante dag på legepladsen.

Forældre-arbejdsdag- Der er to forælder arbejdsdage. En i foråret og en i efteråret.

Sommerfest- Vi holder sommerfest for børn og forældre på legepladsen hver sommer med fællesspisning og hygge på legepladsen.

 Jul- I december holder vi lygtefest for børn og forældre og julefrokost for børnene.

Forældresamarbejde

Åbenhed, tillid og tryghed er nøgleordene for et godt forældresamarbejde. Et velfungerende forældresamarbejde bygger på en tillidsfuld relation mellem pædagogisk personale og forældre. En tillidsfuldrelation er præget af åbenhed,dialog og gensidighed. Den er vigtig for os, at forældrene er trygge ved at aflevere deres barn i Børnehuset.  Åbenhed mellem os og jer skaber forståelse for hinanden. Jo bedre personalet kender jer forældre og jeres børn, desto nemmere kan i sammen støtte op omkring børnenes udvikling og trivsel.

Forpligtelser- Forældre til børn i Børnehuset er forpligtet til at deltage til vores to årlige arbejdsdage. Bliver man forhindret i at deltage, vil man få tildelt en arbejdsopgave der skal løses på et andet tidspunkt.

Ventelistepolitik/opskrivning

Den styrkede læreplan

I den styrkede læreplan står der at “Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende for at alle børn skal oplev at være en del af fællesskabet, og føle sig respekteret og lyttet til. Vi arbejder i denne forbindelse med materiale fra “Fri for mobberi”, der er udviklet af Marry Fonden og Red Barnet. 

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.